FOREDRAG

______________________________________
De mystiske indskrifter i Centralasien
- Opdagelsen af Orkhonindskrifterne samt Vilhelm Thomsens dechifrering af det oldtyrkiske skriftssprog

Dobbelttime: 2 x 45 minutter.

Foredraget har både været udbudt ifm. foredragsrækken Fortid og nutid langs Silkevejen på Københavns Folkeuniversitet i samarbejde med Centralasiatisk Selskab, men også som en selvstændig foredrag via AOF.

Beskrivelse:

I det 12. århundrede havde mellemøstlige kilder for første gang berettet om nogle ukendte indskrifter i Centralasien. I det 18. århundrede genopdagede en svensk krigsfange disse runelignende indskrifter, som han har lavet optegnelser over og gengivet ved at tegne kopier. Materialet blev senere udgivet i Europa, hvorefter flere europæiske nationer og sprogforskere viste interesse. I det 19. århundrede opdages yderligere tre monumentale steler i Mongoliet, som fik startet et kapløb om at dechifrere indskrifterne og det hidtil ukendte skriftsystem. En dansk sprogforsker var med i kapløbet i håb om at være den første, der løste gåden.

- hvilket folkefærd tilhørte disse runelignende indskrifter?
- på hvilket sprog var de skrevet?
- hvad står der på dem?
- hvor langt kom den danske sprogforsker i kapløbet?
- og hvem lykkedes det egentlig at dechifrere indskrifterne?

Tilmeld dig foredraget for at få svar på disse spørgsmål. Foredraget er en tidsrejse, der har masser af spændende vinkler på tværs af folkefærd, lande, sprog og tidsperioder.

Folkeuniversitet i Københavns program for efterår 2021.

AOF Rødovre program for efterår 2022.

______________________________________
Dansk-norske undersåtter i tyrkisk fangenskab

Dobbelttime: 2 x 45 minutter.

Osmannerrigets korsarvirksomhed havde sin guldalder i det 17. og 18. århundrede, hvor korsarer fra rigets nordafrikanske korsarstater som Algier, Tunis og Tripoli, kaprede de kristne skibe og plyndrede kysterne i middelhavet. De opererede også i andre farvande. I 1627 tog de osmanniske korsarer på plyndringstogt til Island, hvor flere hundrede islændinge blev tilfangetaget og bragt til Nordafrika som slaver. Mindst en million europæere blev gjort til slaver i Nordafrika heriblandt undersåtter fra Danmark-Norge. Slaveriet kunne ophøre, hvis man blev løskøbt mod en løsesum. En anden mulighed var at konvertere til islam og blive ”tyrk”, men så kunne man glemme alt om at vende hjem igen. De hjemvendtes fortællinger om fangenskabet og ”barbariet” blev til en litterær genre i Europa.
______________________________________
Osmannerrigets historie

Dobbelttime: 2 x 45 minutter
Foredragsrække: Fem undervisningsgange

En foredragsrække på fem foredrag, der gennemgår Osmannerrigets:
  • grundlæggelse
  • ekspansion
  • storhedstid
  • pauseperiode og tilbagegang
  • opløsning
______________________________________
Kommende foredrag:

Pantyrkismens historiske udvikling

Introduktion til den oldtyrkiske skrift- og sprogstruktur (runiformerne)

Det Tyrkiske Khanats historie (552-744)

Brisen fra Centralasien mod Lilleasien - Tyrkisk sufisme og mystisisme med afsæt i Yunus Emres digtning