Det Tyrkiet der splitter – En politisk samtidsanalyse

Det Tyrkiet der splitter – En politisk samtidsanalyse er forfattet af Mathias Findalen Bickersteth, som har tilbragt noget af sin opvækst og voksenliv i Tyrkiet. Findalen er uddannet historiker og har specialiseret sig inden for de seneste årtiers tyrkiske samtidshistorie. Derudover spiller Findalen bass i et fantastisk band, som hedder Tuhaf (mærkelig), der spiller tyrkisk syrerock fra slut 60’erne og op efter. (Jeg overvejer at skrive om bandet på et senere tidspunkt.) Derfor kan det rolig siges, at Findalen er en Tyrkietkender på mange måder.

Foto: Twitter / cakinyusuf
Bogen blev udgivet d. 19.06.2020 af Hans Reitzels Forlag. Den har 11 kapitler og 322 sider med flotte sort-hvide stemningsbilleder fra Tyrkiet, som er fotograferet af Martin Thaulow. Desuden indleder Findalen kapitlerne med en kort empirisk beskrivelse af hans observationer og oplevelser, der fungerer som en stemningsgivende passage til det kommende kapitels emne og indhold. Det formål opnår han ret godt sammen med fotografierne.

Jeg har tidligere skrevet en boganmeldelse af Lasse Ellegaards Gaven fra Gud – Erdoğans Tyrkiet. Derfor ville jeg helst ikke ud i en sammenligning af disse to bøger, men jeg kan simpelthen ikke lade være, og det kunne jeg heller ikke, mens jeg læste Det Tyrkiet der splitter. Findalen formår at gå i dybden med Gezi-protesterne modsat Lasse Ellegaard, men generelt har Ellegaard en mere politisk historisk dybde i sin bog. Findalen er ikke politisk i sin bog, men der er stadig nogle ordvalg, fokus og fortolkninger, hvor der godt kan fornemmes et ståsted. Under alle omstændigheder er denne bog (sammen med Ellegaards) en af de vigtigste og mest neutrale skildringer og analyser af tyrkisk samtidshistorie.

Det er lidt ærgerligt med indledningen i bogen, som jo ofte bliver skrevet til sidst under en bogudgivelse. Den giver indtryk af et hastværk, hvor en læser, der ikke ved meget om Tyrkiet, godt kan blive forvirret, da mange af fodnoterne og forklaringerne kommer senere på kapitlerne. Den sidste 1/3 af bogen er skarp, og Findalen kommer med mange gode (og modige) analyser og bud, som rammer målskiven, sådan som tingene har udviklet sig siden bogens udgivelse. Især vedr. de seneste uroligheder i Syrien, Libyen og Middelhavet. 

Desuden er der inkonsekvens ved brug af de tyrkiske bogstaver; ç, ğ, ı, ş, ö, ü. De tyrkiske bogstaver kan være tidskrævende, hvis ikke man har (installeret) et tyrkisk tastatur. Alternativet er at copy-paste bogstaverne, hvilket godt kan trætte forfatteren (det kender jeg alt til!). Det forstyrrer dog øjet og ikke mindst den tyrkisktalende læser, når et ord først bliver skrevet med de tyrkiske bogstaver og så uden lidt senere i teksten. Det virker lidt tilfældigt. I bogen er der også forsøg på gengivelser af citater på tyrkisk, hvor der er grammatiske fejl, som giver en "Google Translate"-agtig følelse, når man læser det. Få faktuelle fejl bemærkede jeg også, hvor det primært omhandler tyrkisk kultur og historie. Disse fejl ændrer dog hverken meningen eller sammenhængen i de pågældende steder i bogen. "Handlingen skal dømmes efter hensigten.", som det siges. Det er dog ærgerligt, når forfatteren ellers har været grundig andre steder, der kræver ensartethed såsom fodnoter, kildehenvisninger og litteraturliste.

Noget tyder på, at Findalen har kendskab til det tyrkiske sprog. Derfor savnede jeg litteratur på tyrkisk i den engelsk dominerede litteraturliste. Måske er disse gemt til en anden udgivelse? Det må vi håbe på!

Jeg kan varmt anbefale Findalens bog, som er udførlig og skrap med analyser. Der er mange gode og relevante teoretiker, som skaber et stærk fundament i Findalens analyser og argumenter. Bogen overlapper ret godt Ellegaards bog på mange områder. Og omvendt! Derfor bør begge bøger læses af enhver, der har interesse for tyrkisk politik og dens historie. Jeg håber, Mathias Findalen skriver flere bøger om Tyrkiet, eller at der kommer en ny udgave af denne bog. Tyrkiets politiske dagsorden er tung, og der sker meget her for det sidste. Derfor tror jeg næppe, at han kommer til at mangle emne eller indhold til en ny bog.

Til sidst i forordet skriver forfatteren sin forhåbning om at herboende tyrkere og efterkommere vil tage godt imod bogen. Det kan du tro, Findalen. Tak! (Og tak for den fede musik!)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kølnervand

Tyrkiets elbil - TOGG

Laver Kasakhstan "en Usbekistan"?