Det osmanniske genfærd i Middelhavet

Magtkampe og alliancer er fuldt i gang i Middelhavsområdet. Udover borgerkrigen i Libyen er der nu også uenigheder omkring, hvem der har havretten i det østlige Middelhav og dermed ret at bore efter olie inden for den eksklusive økonomiske zone (EEZ). Den tyrkiske økonomi oplever en nedgang, og den græske behøver jeg slet ikke at nævne. Både Tyrkiet og Grækenland håber på at få jackpot i Middelhavet. Den store gevinst har de ikke vundet endnu, men i Sortehavet har Tyrkiet fået 6 rigtige i Lotto. Tyrkiet har nemlig fundet 405 milliarder kubikmeter naturgas tæt på det bulgarske farvand. Derfor har Tyrkiet fået blod på tanden, og vil også forøge sine boringer i Middelhavet. Både før og efter fundet har Tyrkiet sendt et par NavTex i farvande, som Grækenland mener, tilhører deres territoriale råderum og EEZ. Uenigheder i det ægæiske hav var allerede eksisterende mellem landene, og det østlige Middelhav bliver ingen undtagelse. Grækenland og Tyrkiet sender NavTex i forskellige territorier for at markere, de er til stede og har ret til området. Det minder lidt om hunde, der tisser på gadelygter og brandhaner for at markere deres territorier. Denne sammenligning er ikke tilfældig, da lignende sker i luftrummet. Tyrkiet og Grækenland er selvfølgelig heller ikke enige omkring luftrummet, og der er ofte finder gensidige flyprovokationer sted med F-16-fly. I den tyrkiske presse kaldes disse provokationer ”it dalaşı”, som betyder ”hundekampe”.


Alliancer og aftaler på tværs

Tyrkiet indgik en aftale med Libyen, som udvider Tyrkiets råderum og EEZ i Middelhavet. Som modsvar indgik Grækenland en aftale med Cypern, Israel og Egypten, som forøgede deres råderum i Middelhavet, hvilket fik Tyrkiet til at komme op i det røde felt, da de i forvejen var presset i Syrien, hvor 33 tyrkiske soldater omkom efter et bombardement af enten Syrien eller Rusland, flygtningekrise pga. borgerkrigen i Syrien og den økonomiske nedgang fik Tyrkiet til at åbne grænsen til Grækenland, hvor flere tusinde flygtninge forsøgte at komme over til Grækenland. Tyrkiets timing var derfor ikke tilfældigt, da de ønskede at ”slå flere fluer med et smæk”.
  • Demonstrere utilfredsheden over Grækenland, Israel og Egyptens aftale
  • True Grækenlands grænsesikkerhed
  • Presse EU til at støtte Tyrkiet for at undgå flere flygtninge
  • Presse NATO til at støtte Tyrkiet imod Assad i Syrien
  • Bruge flygtningekortet til at udvide sit råderum i Syrien
Derudover fik Tyrkiets aftale med Libyen Grækenland til at gå op i det røde felt, da Libyens legitimitet blev sat til debat pga. borgerkrigen. Grækenland fik også udtrykt sin utilfredshed til handling, og sendte flåde samt påbegyndte militærøvelser med Frankrig i farvandene.

Græsk beredskab mod flytningestrømmen ved grænsen.

Brug af historie: Store sultaner og berygtede korsarer til søs!
Tyrkiet har fem skibe, der snuser efter naturressourcer i det østlige middelhav. Tre af dem er boreskibe, mens to er seismografiske undersøgelsesskibe. Boreskibene er opkaldt efter kaldenavne til osmannernes tre største sultaner:

Fatih – betyder erobreren
  • Mehmed II fik kaldenavnet efter erobringen af Konstantinopel
Yavuz – betyder den grusomme eller stærke
  • Selim I fik kaldenavnet, da han var nådesløs over for sine fjender
Kanunî – betyder lovgiveren
  • Süleyman I fik kaldenavnet pga. hans reformering af retssystemet 

Tyrkiets to seismografiske undersøgelsesskibe er opkaldt efter to skikkelser, som har en endnu større symbolsk betydning:
  • Oruç Reis – Korsar og hersker over Algier
  • Barbaros Hayrettin Paşa – Broder til Oruç samt osmannernes flådeminister

Baba Arroudj (Fader Oruç) monumentet i Algeriet
Foto: Creative commons / Zineb46

Oruç og hans brødre var berygtede korsarer, der hærgerede middelhavet i starten af det 16. århundrede. Oruç havde rødt skæg og blev derfor kaldt ”Barbarossa” af kristne sømænd. Barbarossa og hans brødre blev så stærke, at de tog magten i Algier, som fungerede som en selvstændig korsarstat. Inden længe kom brødrene i konflikt med Spanierne og ved et slag mistede Oruç sin ene arm, men fortsatte sine togter imod de kristne skibe. Oruç omkom i et andet salg og efterfølgende overtog Hayrettin både magten og kaldenavnet samt videreførte legenden som Barbarossa. Der var rygter om, at Spanierne forberedte et endegyldigt angreb for at eliminere korsarstaten helt. Hayrettin havde ikke et andet valg end at sende bud til den osmanniske sultan Selim I (Yavuz) og anmode om at være en del af Osmannerriget. Selim I, som indtil da ikke havde store sejre til søs, accepterede Algier som landsdel og korsarerne som undersåtter. Dermed blev forvandlede Algier med tiden til et selvstyre under den osmanniske statsadministration og militære beskyttelse. Selim I sendte hans berygtede specialtropper Janitsharerne til Algier. De professionelle janitsharer og korsarerne slog deres kræfter sammen og hærgede Middelhavet. Europæiske skibe blev kapret og ca. en million europæer blev gjort til slaver, hvor Dansk-norske undersåtter var ingen undtagelse. De tyrkisk-algeriske korsarers togter varede frem til 1830, hvor franskmændene invaderede Algier. Dermed ophørte den osmanisske korsarstat endegyldigt.


Derfor er det ikke helt tilfældigt, hvad de tyrkiske bore- og undersøgelsesskibe bliver kaldt nu om dage. Vi kommer til at se flere pragmatiske og foranderlige aftaler og alliancer på tværs.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kølnervand - Kolonya

Tyrkiets elbil - TOGG

Det Tyrkiet der splitter – En politisk samtidsanalyse