Kølnervand

Verden er ramt af Coronavirusset (COVID-19), og antallet af smittede og dødsfald stiger fra dag til dag. Der har været udsolgt for håndsprit allerede før virussets ”officielle” ankomst til Danmark. I min barndom havde jeg en masse forestillinger om år 2000 og op efter med flyvende personbiler og diverse højteknologiske udviklinger, som man kender fra sci-fi-film, men det endte i stedet med, at vi i 2020 bliver genuddannet i at vaske hænder. Selvom det mest naturlige og effektive værnemiddel faktisk er at vaskehænder med vand og sæbe, så er det som om, at folk gør alt for at undgå at vaske hænder. Derfor tror folk, at håndsprit er det eneste værnemiddel, der virker mod virusset. Mange har derfor hamstret håndsprit i god tid, hvilket gør, at både sundhedsvæsenet og resten af befolkningen mangler hånddesinfektion som supplerende værnemiddel mod virusset.

Et alternativ produkt, som er en absolut favorit i de tyrkiske hjem, men også kendt i Danmark i gamle dage; er kølnervand, som er en flaske med let og velduftende parfume med høj procent af alkohol (ethylalkohol / ætanol). Navnet stammer fra det tyske ”Kölnish wasser”. I Tyrkiet kalder man det ”Kolonya”, som er inspireret af  den franske udtale af den tyske by Køln (Cologne).

Farinas originale kølnervand fra 1811 og 1885.
Foto: Public domain via Wikimedia Commons / FARINA GEGENUEBER

Kølnervandets tilblivelse
Det siges, at Kølnervand er inspireret af ”aqua reginae” fra Firenze, som blev produceret af nonnerne fra Santa Maria klostret siden det 14. århundrede. Giovanni Paolo Feminis skulle eftersigende at have fået opskriften fra nonnernes overhoved i det 17. århundrede. Feminis fik produceret ud fra opskriften i Køln, og navngav produktet ”Eau de Colonge” (Kølnervand), som vi kender i dag fra Parfumer. ”Eau de Colonge” blev en stor succes.

I starten blev kølnervand især brugt i medicinsk sammenhæng som behandingsmiddel og opløsning mod rensning af sår og muskel- og ledsmerter samt drukket for at hjælpe mod fordøjelsesbesvær. Kølnervand revolutionerede især i det 18. århundrede, hvor det blev mere alment brugt som ”eau de toilette”, eller som man sagde i gamle dage; ”Toiletvand”, men dog med betydning som skønheds- og plejeprodukt. Under tidens klassekampe tabte aristokratiet mod borgerskabet. Derfor blev det ikke velanset at anvende tunge og dyre dufte, som man associerede med aristokrtiet. Derimod blev lette og forfriskende dufte som ”Eau de Colonge” symbol på enkelthed og renhed, som borgerskabet tog til sig.

På grund af efterspørgslen fik Giovanni Paolo Feminis brug for hjælp, og kaldte på sin nevø Gian Maria Farina fra Italien. Derefter overtog Farina virksomheden, og produktet blev endnu mere populær op i igennem 1860’erne.

Kølnervandets ankomst til Osmannerriget
Farinas Eau de Cologne blev importeret til Osmannerriget i de første år af Sultan Abdülhamid II’s (1876-1909) regeringstid. I 1882 blev den første parfumefabrik åbnet af medicinalvarerproducenten Ahmet Faruki. Det var også Faruki, der tyrkificierede Eau de Cologne til ”Kolonya”.

Kolonya / Kølnervand er nemt og billigt at producere, hvilket gjorde det til hvermandseje. Derfor blev der et højt forbrug af kølnervand i det tyrkiske samfund. Årsagen hertil kan være den tyrkiske gæstfrihed. I de tyrkiske hjem plejer man, efter at have spurgt gæsterne, hvordan de har det, og hvordan deres helbred er, at række rosenvand frem pga. dets friske og behagelige duft. Dette ritual er første skridt for at være en god vært, og blot en af grundstenene for den tyrkiske gæstfrihed. Derfor har Kølnervandet ret hurtigt udkonkurreret rosenvand, da det har en mere frisk og parfumeret duft. Derudover har den også en desinficerende effekt (mellem 60 % til 80 % alkohol). Jeg er sikker på, at man i slut 1800-tallet værdsatte denne effekt lige så meget, som vi gør i dag. På grund af disse årsager er kølnervand stadig tyrkernes favorit, og har beholdt sin plads i samfundet og det sociale liv.

Den mest kendte og almindelige "Kolonya" med Citron.

Kølnervandets betydning i dag
Især til de religiøse helligdage og højtider, hvor "gæste-besøg-barometeret" går amok i Tyrkiet, bliver der nærmest hældt kølnervand ned over hovedet på folk. I badeværelset bruges det som aftershave (det sviger pænt meget!), og er også I Danmark begyndt af blive efterspurgt af hipster-barbersaloner.

Uden for hjemmet er kølnervand også noget, man støder på. For eksempel ved kassen i spisesteder og restauranter (hvis ikke tjeneren allerede har budt på en omgang med kølnervand ved velkomsten). Støder man på spisesteder uden en flaske kølnervand, så kan du med sikkerhed få en lille pakke vådservietter med kølnervand i. På samme måde bliver man også badet i kølnervand efter et besøg i de offentlige toiletter. Selv under busrejserne tværs landet bydes der kølnervand til passagererne af busselskaberne, som symbol på imødekommenhed og gæstfrihed.

Udover dets symbolske plads inden for gæstfriheden, er kølnervand også en gavemulighed ligesom blomster, hvis man skal besøge syge bekendte på hospitalet eller hjemme. Hvis en ung fyr, ifølge skik og tradition, skal bede hånden på kæresten fra hendes forældre, skal han udover blomster, en æske chokolade eller lokum (også kendt som Turkish delight, som er forfaderen til vingummien. Jeg må ærligt indrømme, at det tyrkiske navn lyder ikke særlig harmonisk med konteksten her!) også medbringe en flaske kølnervand som gave. Derudover er kølnervand også en souvenir fra de forskellige provinser i Tyrkiet, som hver har deres egen variant. De forskellige byer producerer kølnervand for at brande dem selv. Det er en slags merchandise. Antalya kendt for dens appelsiner og citrusfrugter, og derfor har byen selvfølgelig et kølnervand med citrusblomst. Rize er kendt for dens te, Amasya er kendt for dens æbler, Isparta for dens roser m.fl. Næsten alle byer har hver deres udgave af kølnervand, som de plejer at producere ud fra byens mest frodige afgrøder eller produkt, som ofte er byens kendetegn. Det mest absurde kølnervand tilhører nok byen Trabzon, som har kyst til Sortehavet. Her er fiskeri meget udbredt, og ansjoser (Engraulis encrasicolus) er nærmest noget man får at spise ved siden af modermælken. Ja, den er god nok! Trabzon har et kølnervand med ansjoser som ingrediens…
Kolonya med ansjoser!

Min personlige favorit er den klassiske med citron (80 %), tobak (70 %) og selvfølgelig mine forældres hjemmestavn, Uşak, der også for nylig har produceret deres eget kølnervand; Uşak Rüzgârı (60 %), som kan oversættes til ”Uşak brisen”.

Kølnervand har uden tvivl haft en mere populær og farverig tilværelse i Tyrkiet end dets oprindelige hjemland.

Og ja! I disse Coronatider er kølnervandet min favorit som værnemiddel!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Laver Kasakhstan "en Usbekistan"?

Befæstningsdagen på Gladsaxefortet 2018