Rise of Empires: Ottoman

Netflixserien Rise of Empires: Ottoman har haft præmiere d. 24. januar 2020. Serien har genren ”docudrama”, hvor drama og dokumentargenren er sammensmeltet. Det vil sige, at skuespil/drama og dokumentar kører parallelt i serien. Det sker fx ved at dramaet bliver afbrudt med viden fra eksperter, som kommenterer den gældende situation. Kort sagt får seeren lidt af hver genre, men ikke en fuld tilfredsstillelse af det ene eller det andet. Der er mange andre lignende serier i Netflix såsom Roman Empire.

Rise of Empires: Ottoman handler om den syvende osmanniske sultan Mehmed II, som belejrede den Romerske hovedstad, og den sidste rest af Romerriget; Konstantinopel. Historien er kendt. Det lykkedes Mehmed II at erobre Konstantinopel (beklager spoiler!) og kalde sig Kayser-i Rum; Romernes kejser. Så enkelt har det dog ikke været.

Cem Yiğit Üzümoğlu i rollen som Mehmed II. Billede: IMDB.

Mehmed II var på det tidspunkt en ung sultan på 21 år, som havde en stor vision. Hele hans opvækst var præget af kampe og udfordringer, som han heller ikke slipper fra, når han bliver sultan. Serien forsøger at tegne et billede af Mehmed II som person og sultan. Dramaet, eksperternes viden og deres fortolkninger afspejler et nogenlunde portræt af den unge sultan. 

Efter min mening er serien meget vellykket. Trods et stramt budget, formår den tyrkiske instruktør, Emre Şahin, at levere en god historie med udmærket scenografi. Casting i serien er også meget vellykket, den består primær af tyrkiske, men også få udenlandske skuespillere. De tyrkiske skuespillere er mig meget bekendt, da jeg har set flere tyrkiske film og serier, hvor de spillet med. Jeg er især særlig begejstret for valget af Cem Yiğit Üzümoğlu, som spillede Mehmed II i serien. I de seneste tyrkiske film og serier har der været mange uheldige valg af skuespiller til rollen som Mehmed II. Mange af disse produktioner blev ikke en succes, da seerne ikke kunne ”associere” sig til skuespillerne, der fik rollen som Mehmed II. Ofte har disse skuespillere været fuldvoksne mænd, som skulle spille en 21-årig ung sultan. Det har mange gange været et af kritikgrundlagene. Den kode har Rise of Empires knækket, og har valgt, efter min mening, en skuespiller, der er ”spot on” til rollen. Desuden har Cem erfaring fra en anden tyrkisk Netflixserie: The Protector.

Fejler og mangler har der også været i serien. Den største fejl og mangel er efter min mening udelukkelsen af Mehmet IIs nærmeste rådgiver og lære; Akşemseddin. I serien bliver han kun nævnt, men bliver ikke vist overhovedet. Akşemseddin var en lærde, der havde stor indflydelse på Mehmed II. Det står mig uklart, hvad årsagen skulle være til, at man har fravalgt ham i serien. Derudover synes jeg, at serien har valgt mange gode historikere og forskere til ”dokumentardelen”. Jeg fik dog fornemmelsen af, at man ikke har brugt forskernes viden på den rigtige måde. Den tyrkiske historiker Emrah Safa Gürkan er ekspert inden for den tyrkiske søfartshistorie. Derfor havde jeg forventet, at man havde brugt hans ekspertise noget mere, når det omhandlede søslagene eller generelt om teknisk viden vedr. de tyrkiske skibe. 

Instruktøren Emre Şahin lever til daglig i Hollywood, og den effekt kan tydeligt anskues i serien. Han formår at filme en serie, som er amerikansk inspireret med tyrkiske krydderier, hvilket giver en helt anden vinkel på historien og personerne end hidtil set. Personligt synes jeg, at denne syntese lever godt op til den moderne filmindustri. F.eks. kunne Mehmed II være sprunget ud af Game of Thrones, hvilket jo giver genkendelighed, og fanger de unge seer. 

Enhver historiker står ofte over for problemstillingen, om hvorvidt lignende serier afspejler den historiske korrekthed, og om man kan lære noget af historiske film og serier. Jeg tror, at disse serier kan hjælpe med at forstærke seernes interesse inden for et bestemt historisk emne eller periode, og måske bidrage dermed at skabe nysgerrighed, der kan føre seeren hen til at undersøge, og måske til at læse og studere mere inden for emnet. Desuden mener jeg, at disse serier kan være tilstrækkelig for den almene seer, der blot har behov for en overfladisk manchetviden om begivenhederne, men for dem der studerer eller arbejder med historie, er adressen selvfølgelig bøgerne, kilderne og arkiverne. En fagperson skal altid være kritisk over for lignende fim, serier og helt generelt til det man forholder sig til. Jeg mener ikke, at man skal sidde i Elbenstårne og se ned på folk, som måske kun har mulighed eller tid for at få viden via disse produktioner. 

Seriens overordnede titel Rise of Empires afslører, at lignende serier/sæsoner forhåbentligt vil blive filmet af samme instruktør. Det ser jeg frem til.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Befæstningsdagen på Gladsaxefortet 2018

Laver Kasakhstan "en Usbekistan"?

At blive far...