Gaven fra Gud - Erdoğans Tyrkiet

Gaven fra Gud - Erdoğans Tyrkiet er skrevet af den erfarne journalist Lasse Ellegård, som i flere år har boet i Tyrkiet og arbejdet som mellemøstkorrespondent. Bogen blev udgivet d. 31.10.2019 af Gyldendal. Bogen er en 296 siders skildring af de seneste årtiers hændelser i tyrkisk politik med fokus på Erdoğans ”tilblivelse” og forankring ved magten. 

Bogen starter i det nuværende Tyrkiet, hvor der er en kort fortælling om Erdoğan. Lasse Ellegård giver udtryk for sine personlige holdninger, men understreger, og lægger ikke skjul på, at disse er set fra en danskers synsvinkel og verdensopfattelse. Derfor er det, trods mange skildringer af Erdoğan, ikke en bog, der hverken har til formål at kritisere eller hylde Erdoğan. Derfor er der personlige holdninger, anekdoter, men også faktuelle oplysninger. Lasse Ellegårds historiske baggrundsviden er bemærkelsesværdigt og udførligt. 

Lasse Ellegård giver et meget godt overblik af den tyrkiske republiks historie, som efter min mening bør bruges til undervisning. Det er et kort, men udførligt overblik over den tyrkiske demokratihistorie, og hvordan den religiøse konservatisme finder sin plads og kommer for at blive. Derfor Derfor kan der argumenteres for, at bogen er opdelt i to dele, hvor første giver et overblik over de politiske forandringer og udviklinger, der er sket, mens anden del omhandler de sidste to årtier med Erdoğan på magten.

Bogens undertitel hedder Erdoğans Tyrkiet, men det skildrer nok mere den sidste del af bogen. Hvis jeg skulle vælge en titel for den første del, bør den hedde ”Tyrkiets Erdoğan”, da den grundigt beskriver og argumenterer, hvordan Erdogan bliver til ud fra den politiske dagsorden. Det er omstændighederne, der skaber og styrker samt sikrer Erdoğans position i den tyrkiske politik. Derfor er bogen ikke en biografi af Erdoğan, men en skildring af den seneste års begivenheder i den tyrkiske politiske dagsorden med fokus på Erdoğans centralisering af magten hos præsidentembedet samt bruddet med den religiøse sekt; Gülen-bevægelsen, som var Erdoğans største allierede ind til 2013, hvor konflikten kulminerede i 2016 med kupforsøget. 

Lasse Ellegårds fordel er, at han har godt styr på den tyrkiske politiske dagsorden. Han kan stå på afstand og se kritisk på hændelserne uden at håne eller overflødiggøre fakta og realitet. 

Især i starten af bogen er sproget meget levende og farverig. Det er godt skrevet. Årtiers erfaring kan virkelig fornemmes mellem linjerne. Slut mod bogen bliver sproget mere enkelt og kapitlernes indhold ligner mere interview- og reportageagtig karakter. Derfor anskues et vist hastværk sammenlignet med starten af bogen.

Lasse Ellegårds bemærkninger, konstateringer og konklusioner er efter min mening lige i skabet. Han tør at argumentere, analysere og konkludere ud fra sine mange års erfaringer, kendskab og viden. Det er noget, der mangler hos mange andre mellemøstkorrespondenter og journaliser, der kun reporterer hændelserne uden at komme med egne vinkler og fortolkninger. Det er oftest gengivelser af selvsigende oplysninger, som andre store nyhedsbureauer eller mellemøstkorrespondenter i verden udtrykker. Ellegård er fra den gamle skole, og det kan man mærke i hans skildringer og fornemmelser, hvilket giver en enorm kvalitet til bogen. 

Mit yndlingskapitel er ”Dæmonisering af Erdoğan”, hvor Lasse Ellegårds synsvinkler og erfaringer stråler igennem hele kapitlet. 
Jeg var meget spændt på at læse mere om de seneste hændelser i Syrien, men desværre sluttede bogen. Tyrkiets dagsorden har i mange år været tung og ændrer fra uge til uge. Derfor har Lasse Ellegård muligvis været nødsaget til at afslutte bogen, da der var en masse i gang, mens han var i sving med at færdiggøre bogen.

Bogen har fået mange gode anmeldelser, men også kritik pga. den er svær for folk, som ikke har kendskab til Tyrkiet eller tyrkisk politik, og at den er rodet, og meget journalistisk reportageagtigt osv.  Jeg mener, at bogen henvender sig til folk, som har kendskab til tyrkisk politik. Dog synes jeg ikke, at bogen vil ekskludere læsere, som ikke er på hjemmebane, når det handler om tyrkisk politik. Lasse Ellegård formår i starten at holde læseren i hånden, men det fortsætter dog ikke jo mere man læser sig ind i bogen. Jeg kan godt føle, hvis folk kan have svært ved at holde styr på informationerne og navnene. Jeg mener ikke, at det vil være et problem for den nysgerrige læser, der ikke ser et problem i at ”google” ting, som man undrer sig over. 

Det var ren fornøjelse at læse Lasse Ellegårds bog. Derfor håber jeg, at han vil skrive endnu mere. Måske om de seneste hændelser i den syriske borgerkrig, hvor Tyrkiet også har en meget afgørende og problematisk rolle. Lasse Ellegård bør ikke holde alt den erfaring og viden for sig selv. Lasse Ellegård bør skrive en serie om den politiske dagsorden og demokrati i den tyrkiske republik. Og meget gerne mere af hans erfaringsfulde kommentarer og skildringer. Ja tak!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Kølnervand

Tyrkiets elbil - TOGG

Laver Kasakhstan "en Usbekistan"?