Gå videre til hovedindholdet

Tyrkiet på jagt efter museumsgenstande i Danmark

For nylig tog en delegation fra Tyrkiets Kommission for Kulturarvsforskning på ”turné” i Europa, hvor de efter nogle år har genbesøgt København. De besøgte bl.a. Davids Samling, hvor de har bedt samlingen om at få udleveret genstande, som de mener, tilhører den tyrkiske kulturarv. Herunder et dørhåndtag af bronze fra hovedmoskéen i byen Cizre. Tyrkiet har i en årrække ført en juridisk og diplomatisk dagsorden for at få museumsgenstande hjem igen. Ifølge tyrkerne er mange genstande smuglet fra Tyrkiet og endt i Europa. Det er især disse museumsgenstande, som Tyrkiet forsøger at repatriere.

Et værk af Mellemøstens Leonardo da Vinci
Dragehåndtaget. Billede: Davids Samling 
Dørhåndtaget eller dragehåndtaget er et kunstværk, som er konstrueret af opfinderen Ismail Al-Jazari (1136-1206). Det siges, at Leonardo da Vinci var blevet inspireret af Al-Jazaris arbejde inden for mekaniker og automater.

Cizre Ulu Camii (Cizres hovedmoské i det sydøstlige Tyrkiet) lå på daværende tidspunkt i Artuqidernes fyrstedømme, som blev grundlagt efter det Seldsjukiske Imperiums opløsning. Både kunstnerisk og historisk har dørhåndtaget en vigtig betydning. En stor symbolsk værdi har dragehåndtaget også, da det netop har siddet fast på en af portene til en hovedmoské.

Dragehåntaget i Davids Samling
Oprindeligt findes der to af samme dørhåndtag, som sad fast på hver sin port. Den ene dørhåndtag bliver udstillet i Davids Samling i København med al respekt til tidens forandringer af metallet (se billede til højre). Den anden bliver udstillet med al respekt til dens originale plads, nemlig på selve porten, dog pudset, i  Türk ve İslam Eserleri Müzesi (Museet for Tyrkisk og Islamisk Kunst) i Istanbul. Efter den ene dørhåndtag forsvandt, har tyrkiske myndigheder valgt at værne det tilbageværende håndtag. Derfor har det andet dragehåndtag i Istanbul en original detalje, da håndtagene oprindeligt var monteret fast til et løvehovedet af bronze, som sidder på selve porten (billede forekommer længere nede).

Dørhåntagene er støbt af bronze og forestiller to drager. Den kinesiske og tyrkiske drage har en positiv symbolik i modsætning til den europæiske og persiske. Ved dragernes sammenflettede haler ses dobbeltørnen (som mange andre civilisationer) var Seldsjukkernes symbol.

Historikeren, der beskylder Danmark
Historieprofessoren İlber Ortaylı er en af de mennesker, som ønsker dørhåndtaget til de tyrkiske museer. Han har med jævne mellemrum formidlet historien ud til offentligheden i Tyrkiet, hvor han har kritiseret private samlinger i Europa herunder danske. Ortaylı er nok den mest eftertragtede historiker i Tyrkiet, hvor hans udgivelser er blandt bestsellers. Han er efterhånden blevet en kendis, som særdeles er populær blandt de unge.

Ortaylı og den tyrkiske regeringsmagt havde længe indirekte kritiseret hinanden gensidigt. Særligt under regeringens religiøse tilgang og alliancer. Efter kupforsøget i 2016 begyndte regeringen at tage afstand fra sine gamle alliancer. Efterfølgende begyndte regeringen at respektere de sekulære værdier noget mere, samt tilnærmede sig nationalistiske værdier og interesser. Herefter begyndte en dialog mellem regeringen og Ortaylı, hvorpå der blev ”sluttet fred”. Ortaylı modtog for nylig Cumhurbaşkanlığı Kültür ve Sanat Büyük Ödülü (Præsidentskabets Store Pris for Kultur og Kunst) af selve præsident Erdoğan. Efter min mening sikrer denne udvikling Ortaylıs popularitet og anerkendelse som historiker i Tyrkiet.

İlber Ortaylı har sidste år tweetet (det er hans assistenter, der administrer hans profil, som er ved at nærme sig 2½ mio. følgere) om dørhåndtaget. Han skriver, at den blev stjålet i 1960’erne, og at den bliver udstillet i Danmark. Billedet er dog af det andet dørhåndtag, som bliver udstillet i Istanbul.
En uge efter tweetet skriver Ortaylı et indlæg i sin kolumne i avisen Hürriyets webside, hvor han i sidste del af indlægget har underrubrikken Danimarka’ya Dikkat (Bemærk Danmark). Her starter han med at beskrive, at der fra Irak er blevet solgt en masse artefakter under bordet til europæiske lande.  

Her er en oversættelse af uddraget: 

Bemærk Danmark
[…]
Danmark er inden for denne vinkel et ret opmærksomhedsvækkende land. Ikke nok med at de har stjålet Artuqidske genstande fra Mardin, (det kendte dørhåndtag fra Cizre Ulu Moskeen er blot et eksempel) har man i Danmark og Schweiz fundet artefakter fra Palmyra, som er blevet demonteret og markedsført af IS. Den islamistiske terror, som ikke kun plyndrer pga. dets bigotte opførsel, samarbejder også med dens uforskammede vestlige partnere i at berøve området.

Kilde: İlber Ortaylı, ”Doğu’nun iki büyük hükümdarı”, Hürriyet, 12.02.2017. Lokaliseret: 10.04.2018 – Oversat til dansk af: Yusuf Cakin.

Udstilles dragehåndtaget illegalt i Danmark?
Efter sigende skulle dørhåndtaget være stjålet fra moskeen i 1969. Hos Davids Samling har dørhåndtaget en inventarnummer på 38/1973. Det ser ud til, at dragehåndtaget er blevet registeret som inventar hos Davids Samling i 1973.

Ifølge Politiken påpeger museumsdirektør for Davids Samling, Kjeld von Folsach, at genstandene er ”erhvervet i god tro”. Derfor synes han ikke, man skal afstå genstandene til Tyrkiet. Læs evt. hele artiklen her.

Den tyrkiske parlamentsmedlem, Mustafa İsen, var med i delegationen der besøgte bl.a. Davids Samling. Han sagde under i et interview i København, at historiske genstande tilhører, der hvor de kommer fra. Han påpeger dog, at der ikke kan gøres noget ved de genstande, som er kommet legalt til Danmark. İsen hævder, at der i danske samlinger også findes genstande, som er erhvervet illegalt, hvilket han hævder, er disse, som delegationen har bedt om at få tilbage. Han fremhæver, at samlingerne ikke er villige til at afstå genstandene med det samme, og tilføjer, at det på et tidspunkt vil lykkedes dem, men nok efter en længere proces. Se evt. interviewet her (tyrkisk).

I Tyrkiet er dog ikke alle er enige i ”repatrieringen” af museumsgenstande. Emnet har været en tidligere diskussion i Tyrkiet, hvor andre mener, at disse genstande ikke bør sendes tilbage til Tyrkiet, med den frygt, at de ikke vil blive bevaret og udstillet under lignende vilkår som i Vesten. 

Får Tyrkiet sin vilje?
Om genstandene bliver afstået eller ej, får vi at se i fremtiden. Det bliver særlig spændende at følge med i, om parterne på nogen tidspunkt afstår deres standpunkt, da det drejer sig om prestige og renommé. Tyrkiet vil dog sikkert stå fast ved deres tyrkertro og presse på med jævne mellemrum. I Danmark har man i de seneste par dage fortolket Tyrkiets bestræbelser som et indenrigspolitisk stunt, og at det er Tyrkiets hensigt at bruge det som en politisk sejr mod vesten. Der kan måske være et politisk motiv, men jeg tror næppe, at det er det eneste årsag. Det værste senarie er vel, at der opstår stædighed i stedet for dialog. I tilfældet kunne det nemt tænkes, at Tyrkiet vil føre sagen videre på andre niveauer, og sikkert også bruge dragehåndtaget som symbol på denne bestræbelse.  

Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med de øvrige genstande, men i tilfældet med dragehåndtaget findes der, trods alt, to af samme slags. En i Tyrkiet og en i Danmark. Derfor vil det være en god idé, hvis parterne gik i dialog, måske gennem nogle særlige aftaler eller klausuler, så Davids Samling kunne få lov til at beholde den ene dragehåndtag, som de har haft i over 40 år. Jeg synes ikke, at det vil nytte noget for parterne at fremtræde total afvisende overfor hinanden. Sket er vel sket, om det så er på den ene eller anden måde. Det vigtigste er at se det som en del af verdenskulturarven, og kunne samarbejde om den.

Måske bliver der fundet en mellemvej. En skønne dag. 

Kommentarer