Gå videre til hovedindholdet

Rigsarkivets Vidensbank

Rigsarkivet har i en årrække haft en vejledningsservice kaldt Spørg Arkivaren, som brugerne både telefonisk og elektronisk kunne henvende sig til. Tjenesten har nu ændret navn fra Spørg Arkivaren til Spørg Rigsarkivet. Udover det nye navn er der også nye funktioner på vej inden for vejledningen.

Billede: Public Domain via Wikimedia Commons / U.S. National Archives. 

For at stille et spørgsmål til Rigsarkivet kan brugerne henvende sig telefonisk eller ved at udfylde en spørgeformular via hjemmesiden eller skrive direkte til tjenestens mailadresse. På spørgeformularen er der nu kommet et felt, hvor brugerne skal afkrydse, om hvorvidt deres spørgsmål må publiceres i anonymiseret form. Det er Rigsarkivets hensigt at opsamle spørgsmål, så andre brugere med et lignende henvendelse kan få gavn af oplysningerne. På Rigsarkivets spørgeformular står der indtil videre, at vidensbanken først vil blive publiceret, når der er indsamlet nok spørgsmål og svar.
Screenshot fra www.sa.dk
Der er dog et par spørgsmål, som er relevant at spørge vedr. funktionaliteten af vidensbanken:
  • Ud fra hvilke kriterier indsamles ’empiri’ dvs. spørgsmål?
  • Hvordan skal disse udvalgte spørgsmål nå ud til brugerne? 
  • Bliver der designet et særligt interface? Eller bliver svarerne oprettet som FAQ lignende grænseflade?
Mange slægtsforskere benytter sig af fuldbesvarede løsninger på nettet såsom på DIS-Forum eller diverse slægtsforskningsgrupper på Facebook o. lign. Det gør de, selvom de ikke aktivt benytter sig af diverse slægtsforskningsinteresserede platforme og forum. De beder nødvendigvis ikke om hjælp, men søger indirekte hjælp. Mange benytter disse forumindlæg som vejledning i deres egen slægtsforskning. Det kan nemlig være meget nyttigt og lærerigt for arkivbrugere, at se hvordan problemet bliver løst i stedet for at få vejledninger via digitalt læsestof eller analoge hjælpemidler, som for den almene bruger kan virke ret uforståelig og faglig. Mange arkivteoretikere påpeger problematikken i, at mange arkivbrugere nemt bliver frustreret og opgivende i deres informationssøgninger. Desuden er der forskellige undersøgelser, som fremhæver, at digitale brugere er mindre tålmodige. For den digitale brugere skal tilgængelighed til information via digitale midler  foregå hurtigt og brugervenligt. Derfor bør fokus være at vejlede brugeren til resultat og løsning i stedet for at henvise til udarbejdede vejledninger. Og hvis der så bliver henvist, skal vejledningen være formidlet til brugeren. Det henviste materiale skal leve op til brugerens forventninger, der er så simpelt som at finde det fremsøgte.

Indtil videre er det blot et spørgsmål om, hvorvidt Rigsarkivet har tænkt sig at benytte henvendelserne. Som nævnt kan arkivbrugere godt lide at læse og få nytte af fuldbesvarede indlæg på forummer o. lign., hvor der er en struktur som:

Spørgsmål --> Samtale --> Problem --> Udvikling --> Løsning.

Derfor er det vigtigt med vidensbanken at opretholde en lignende struktur. Så brugerne får den samme fornemmelse af at læse andres spørgsmål og løsningen af problemmet, uden at de selv behøves at komme i kontakt med Rigsarkivet. I disse dage er både det offentlige og private udfordret med den nye persondataforordning. Derfor kan arkivet selvfølgelig have udfordringer i tanken om at få henvendelserne offentliggjort. Det kan måske lade sig gøre ved at anonymisere spørgsmålene, men måske også via et fiktivt senarie, som bliver inspireret af de rigtige henvendelser. Hvordan det så enten  kommer til at forholde sig, så mener jeg, at brugerne skal have den samme læseoplevelse, som de får, når de læser de fuldbesvarede løsninger på nettet. For så kan brugeren læse indlægget (eller "korrespondancen") i sit eget tempo, som er skrevet (eller formidlet) med et sprog, som de kan have med at gøre.

I så fald kan arkivaren med god samvittighed henvise til et løst problem i vidensbanken, hvor brugeren ved hjælp af dette kan vejlede selv sig. Dermed vil arkivaren ikke bruge tid på at vejlede, da der kan henvises til det eksisterende fuldbesvaret eksempel, som brugeren har nemmere ved at bruge.

Slutteligt kan der tilføjes, at alle arkivrelaterede spørgsmål og henvendelser ikke er ensartet, Mange sager kan faktisk være vidt forskellige. Selv i samme type sager kan der være mange forskellige facetter og nuancer. Derfor er fordelen ved vidensbanken også, at den kan udvides og opdateres. Dermed kan variationerne inden for vejledningen også tiltages.

Jeg glæder mig til at se resultatet af vidensbanken, og hvordan den kommer til at forholde sig.

Kommentarer